Hurtig hjemmeside med hastighedsoptimering

Webserver Foto, David Precious

Utrolig mange undersøgelser viser, at man kan øge sin konverteringsrate, ved at optimere hastigheden på hjemmesiden. Har folk således mulighed for at navigere let og ubesværet rundt på en hjemmeside, vil det alt andet lige kunne aflæses direkte i form af længere sessionsvarigheder og øget handel, såfremt at der er tale om en webshop.

Når man arbejder med hastighedsoptimering, arbejder man henholdsvis på at sørge at hjemmesiden fylder mindst muligt, at der er så få elementer så muligt som skal hentes ned, samt sidst men ikke mindst at hjemmesiden skal sende hjemmesideindholdet hurtigst muligt til den besøgende.

Optimering af kildekode

Nogle af de ting som man skal have for øge, når man udvikler sin hjemmeside, er kvaliteten af den kode som man ligger op. Simpel HTML-kode med god struktur, er nemlig noget som Google foretrækker set i forhold til rodet kode, som de kan have svært ved at finde hoved og hale i.

Best Practice er således at undlade større stykker inline CSS og JS i sin kildekode, men i stedet lade større kodestykker blive indlejret via eksterne filer. Overskrifter skal struktureres med H1 og H2 tags, frem for blot at blive fremhævet med fed eller lignende.

En anden vigtig ting er at billeder ikke blot skaleres ned, men gemmes i en opløsning, som ikke adskiller sig væsentligt for det visningsformat som der er på hjemmesiden. Indsætter du et billede som er 600×300 px, skal billedet her derfor ikke være 2000×1000 px, men gerne blot 600×300 px. Rigtige fotografier skal gemmes som jpg-filer, mens grafik med fordel kan gemmes som png-filer. Alle billeder skal komprimeres, eksempelvis via den indbyggede komprimeringssoftware i Photoshop og andre billedbehandlingsprogrammer, eller via Tinypng, Kraken.io eller andre eksterne værktøjer. Sidst men ikke mindst, skal billederne være udstyret med dimensioner således at browseren ved hvor meget billedet fylder, således at siden kan indlæses korrekt, selv før billedet er hentet ned til computeren.

Caching af dynamiske undersider

Et andet meget brugt værktøj i forbindelse med hastighedsoptimering er såkaldt browsercaching og servercaching, ofte blot betegnet som “caching”. Teknikken her går ud på at gemme en kopi af den underside som serveren genererer, direkte ned på serveren og/eller i den besøgendes browser. På denne måde sparer man den tid, som det normalt ville tage hjemmesiden at “udregne” hvilket indhold som der skal være på en underside. På den måde kan man sige, at caching er en form for hybrid mellem gammeldags hjemmesider opbygget i statisk html, og så moderne dynamiske undersider bygget på CMS’er såsom Drupal, Joomla eller WordPress.

Visse webudbydere vælger at cache hjemmesider helt automatisk. Selvom at dette kan være praktisk i flere henseender, kan det dog også være en ulempe, hvis man ikke er opmærksom på det. Sagen er nemlig det, at cachede undersider kan drille ved at vise en ikke-aktuel udgave af en underside, hvilket kan være noget rod hvis man opdaterer teksten på en underside, eller alternativt laver designtilpasninger på en hjemmeside. Man kan dog nemt tømme sin webcache, og dermed generere “kopien” af undersiden igen. Har man undersider hvor indholdet skifter ofte, kan man også stille cachen til automatisk at blive fornyet med bestemte intervaller. Sidst men ikke mindst, har man mulighed for helt at undlade at cache specifikke undersider. Dette er særligt praktisk på undersider hvor indholdet er tilpasset den enkelte bruger, såsom indkøbskurve, bestillingssider samt sider hvor man skal logge ind for at tilgå eller redigere indhold.

Du kan læse meget mere om caching her: skift-webhotel.dk/hvad-er-caching